SIDSTE AFKØRSEL


Vi kører et lille varulve-tema for tiden: Lars Bøgeholt Petersens SIDSTE AFKØRSEL har nemlig også fået en fremragende lektørudtalelse: “En meget velskrevet og effektiv gyser,” lyder dommen, “En virkelig god, lille historie som passer godt til målgruppen.”

SIDSTE AFKØRSEL er en letlæst gyser for de 8-12-årige om at fare vild i de svenske skove, om ødegårde, eneboere og varulve – og ikke mindst hvad og hvem man skal tro på, når man er langt væk fra alfarvej. Især når urovækkende myter pludselig bliver til virkelighed, og faren kommer fra et helt uventet sted …

Lars Bøgeholt Pedersen (f. 1968) debuterede i 2011 med science fiction-romanen Exit Jorden og har siden skrevet om alt fra fodboldstjerner og skyttegrave til små mænd i kister og hævngerrige strandvaskere – og nu også om varulve. Senest er udkommet Mordet på gullaschbaronen, Gys i kasematten og bind 8 i hans meget populære serie FC Fodboldvenner.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.