TØR DU SÆTTE LIVET PÅ SPIL?

bloddiamantNu er Cortos anden kollektion endelig på gaden. OPERATION: BLODDIAMANT og OPERATION: SELVMORDSBOMBE udkommer i dag, og her bliver speederen presset helt i bund til glæde for alle spændingshungrende børn med hang til James Bond og hemmelige agenter!

Malik er elev på Moray – verdens hårdeste skole. Kostskolen ligger i et øde hjørne af Skotland, og den er ikke helt almindelig. Her undervises i kampsport, kodebrydning og hvordan man bygger sin egen bombe. Der er skydebane og helikopterlandingsplads. Her uddannes fremtidens agenter og spioner.

Historierne er højaktuelle: I de to første bind er Malik oppe imod våbenhandlere i Afrika og terrorister i Waziristan, og i de to kommende bind fører kampen mod den internationale kriminalitet ham til såvel Arktis som Det Indiske Ocean.

Spørg efter bøgerne på biblioteket (eller køb dem direkte fra forlaget eller nærmeste netboghandel), hvis du ikke er bange for en livsfarlig mission …

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.